Af Rikke Slavensky
Et spørgsmål, vi støder mere og mere på i vores rådgivning om udbud på ældreområdet — og som ikke altid har et lige så klart svar, som man kunne ønske sig.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, når en virksomhed (eller en afgrænset del heraf) overdrages ved aftale, og den overtagne del udgør en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet hos den nye leverandør. For arbejdskraftbårne opgaver, som f.eks. plejeopgaver, er det derfor afgørende, om en betydelig del af medarbejderne, målt på antal og kvalifikationer, følger med over til den nye leverandør.
Det lyder enkelt. Men i udbud af helhedspleje, hvor borgerne har frit valg af leverandør, bliver billedet hurtigt mere broget: Hvor mange borgere der reelt skifter til den nye leverandør, er ukendt på forhånd. Og dermed også, hvor stor en del af den nuværende leverandørs medarbejdere der i givet fald “følger med” — hvis nogen overhovedet gør.
Er der her tale om en virksomhedsoverdragelse i lovens forstand? Vi har ledt, men har ikke fundet hverken konkret dansk eller EU-retspraksis, der tager stilling til præcis denne kombination af frit valg og udbud. Det er med andre ord ubetrådt terræn.
Og det er ikke uden betydning for ordregiver: En forkert vurdering kan give anledning til klagesager, tvister om ansættelsesretlige forpligtelser efter kontraktstart, og — ikke mindst — prissætningsrisiko for tilbudsgiverne, hvis grundlaget for at kalkulere med (eller uden) overtagne medarbejdere er usikkert i udbudsmaterialet.
Vores anbefaling: tag stilling til spørgsmålet konkret og eksplicit i udbudsmaterialet — og vær forberedt på, at “plejer at gøre” ikke nødvendigvis holder i denne sammenhæng.
