Af Anja Piening
Færre regler – men ikke nødvendigvis færre krav
Der er næppe mange virksomhedsledere, der vågner om morgenen og ønsker sig flere regler, flere indberetninger eller flere administrative krav.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Firkløverregeringens ambition om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. frem mod 2035 bliver mødt med positive forventninger. Regeringen lægger op til kortlægning af byrdetrykket, en ekspertgruppe, udfordringsret, enklere myndighedsprocesser, bedre implementering af EU-regler og øget brug af AI til at reducere virksomhedernes indberetningskrav.
Det er en politisk dagsorden, som mange virksomheder længe har efterspurgt.
For virkeligheden er, at danske virksomheder bruger betydelige ressourcer på dokumentation, rapportering, tilladelser, kontrolsystemer og administrative processer. Noget af det er nødvendigt. Noget af det skaber værdi. Men meget opleves også som lag på lag af krav, der er opbygget over tid uden nødvendigvis at blive fjernet igen.
Regelforenkling er sjældent enkel
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at regelforenkling sjældent er så enkel, som den lyder i en politisk aftale.
Når regler ændres, opstår der næsten altid nye grænseflader, nye fortolkninger og nye spørgsmål. Når processer forenkles, skal virksomheder og myndigheder finde nye måder at dokumentere, kontrollere og håndtere ansvar på. Når EU-regler skal implementeres mindre byrdefuldt, skal der fortsat navigeres inden for de rammer, som EU-retten sætter. Og når AI skal overtage administrative opgaver, forsvinder ansvaret ikke af den grund.
Derfor er den største udfordring ofte ikke målet om færre byrder. Den største udfordring er overgangen.
Overgangen skaber usikkerhed
Det er i overgangsperioderne, usikkerheden opstår. Hvilke regler gælder nu? Hvilke krav bortfalder reelt? Hvilke krav ændrer blot karakter? Hvordan dokumenterer man fortsat compliance? Og hvordan sikrer man, at virksomhedens processer ikke er bygget op omkring regler, som er på vej ud?
Det er spørgsmål, som virksomheder bør forholde sig aktivt til allerede nu.
For regelforenkling er ikke noget, man blot afventer. Det er noget, man kan positionere sig i forhold til.
De bedst forberedte virksomheder får mest ud af ændringerne
De virksomheder, der får mest ud af kommende byrdelettelser, bliver sandsynligvis dem, der allerede har overblik over, hvor de største administrative omkostninger ligger. Dem, der ved hvilke myndighedsprocesser der forsinker udvikling og vækst. Dem, der kan identificere dokumentationskrav, som skaber omkostninger uden tilsvarende værdi. Og dem, der er klar til at bidrage konstruktivt til dialogen om fremtidens regulering.
Det gælder ikke mindst virksomheder, der arbejder tæt sammen med den offentlige sektor.
Når reguleringen ændrer sig, ændrer kontrakterne sig også
Når reguleringen ændrer sig, ændrer kravene i udbud, kontrakter og samarbejdsmodeller sig ofte også. Nogle krav forsvinder. Andre bliver skærpet. Og en del af det ansvar, som tidligere var reguleret direkte i lovgivningen, kan i stedet blive placeret i kontrakter, standarder, certificeringer eller dokumentationskrav.
Det er en udvikling, virksomheder bør være opmærksomme på. For mindre regulering betyder ikke nødvendigvis mindre ansvar.
Tværtimod kan det betyde, at virksomheder i højere grad selv skal kunne dokumentere, at de arbejder ansvarligt, har styr på deres processer og kan håndtere de risici, som tidligere blev reguleret mere detaljeret af myndighederne.
Byrdelettelser som strategisk mulighed
Derfor bør virksomheder ikke alene se byrdelettelser som en administrativ gevinst. De bør også se dem som en strategisk mulighed.
En mulighed for at gennemgå eksisterende compliance-strukturer. For at forenkle interne processer. For at styrke dokumentationen dér, hvor den faktisk skaber værdi. Og for at positionere sig stærkere i forhold til både kunder, myndigheder og offentlige ordregivere.
Fra politisk ambition til praktisk virkelighed
Regeringens ambition om færre byrder kan blive et vigtigt skridt i retning af et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Men det kræver, at regelforenkling bliver mere end en politisk overskrift.
Den skal fungere i praksis. I virksomhedernes hverdag. I kontrakterne. I myndighedsprocesserne. Og i de beslutninger, der træffes ude i maskinrummet.
Hos NP advokater hjælper vi virksomheder med at navigere i regulering, udbud, kontrakter, compliance og strategisk positionering i samhandlen med den offentlige sektor.
Vil I bruge den kommende regelforenkling aktivt – i stedet for blot at afvente næste vejledning?
Så er det nu, forberedelserne bør begynde.
