Ligestillingen mellem de kommunale leverandører og de private leverandører af ydelser på ældreområdet og i særlig grad kommunernes beregning af afregningsprisen til de private leverandører har de senere år været genstand for Højesterets og senest Konkurrencerådets afgørelser. Men hvad siger afgørelserne om afregningsprisen – og bliver det lettere at beregne/kontrollere afregningsprisen i fremtiden?
Fritvalgs-området består af mange forskellige ydelser lige fra levering af hjælpemidler til levering af ydelser inden for personlig pleje, praktisk hjælp og madserviceudfordret. Formålet med de forskellige fritvalgs-ordninger er, at give borgerne et valg og sikre lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører, der leverer samme ydelser af samme kvalitet.
Den lige konkurrence mellem den kommunale leverandør og den private leverandør sikres ved, at den kommunale og private leverandør afregnes til samme pris og ved, at kommunen løbende justerer og efterberegner afregningsprisen.
Hvor kommunen fastsætter afregningsprisen til den private leverandør, skal denne beregnes som den kommunale leverandørs gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Rent økonomisk er det derfor omkostningsneutralt for kommunen, om en borger vælger enten det kommunale eller det private tilbud.
Men alle frit-valgs-ordninger, der skal sikre borgerens frie valg af leverandør udfordres, når kommunerne ikke sikrer ligestillingen mellem den kommunale leverandør og den private leverandør af tilbuddet, hvad enten tilbuddet er praktisk hjælp i hjemmet eller plejehjem. For betaler kommunen ikke den private leverandør den reelle pris, som det koster at drive det kommunale tilbud, er der tale om konkurrenceforvridning til fordel for det kommunale tilbud, og borgerens frie valg udhules og vil forsvinde i den sidste ende, hvis afregningen af de private leverandører ikke svarer til den pris, som det kommunale tilbud koster.
Den vanskelige beregning af afregningsprisen
Jeg har efterhånden bistået flere private leverandører med at tage dialogen med forskellige kommuner om afregningspriserne – og jeg har også ført flere sager mod kommunerne om deres fastsættelse af afregningsprisen, og den private leverandørs krav i anledning af en for lavt fastsat afregningspris. Det er sager, der er ressourcekrævende at føre for den private leverandør, og det er vanskeligt for den private leverandør at dokumentere, at kommunens beregning af afregningsprisen er forkert.
Afregningsprisen beregnes på grundlag af en kommunens direkte og indirekte omkostninger på området. F.eks. kommunens omkostninger til at drive et kommunalt tilbud om praktisk hjælp til borgere. Beregningen af en kommunes gennemsnitlige langsigtede omkostninger for en ydelse omfattet af frit valg er ikke nem, og ikke to kommuner har samme beregning. Det gør det selvsagt derfor også vanskeligt for de private leverandører at kontrollere, om kommunens beregning af afregningsprisen er korrekt.
Dette blev tydeligt i Højesterets afgørelse fra 2022 i sagen KA Pleje som mandatar for Blæksprutten mod Brønderslev Kommune[1].
I sagen blev der konstateret flere fejl i kommunens beregning af afregningspriserne for praktisk hjælp og personlig pleje til den private leverandør, men det var efter en meget omfattende bevisførelse af flere forskellige enkeltelementer i kommunens beregning af afregningsprisen. Og selvom der blev konstateret fejl i kommunens beregninger, fandt Højesteret, at der ikke i den dagældende servicelovs § 91 var hjemmel til efterbetaling af den private leverandør, hvis den kommunalt fastsatte afregningspris var fastsat for lavt.
I stedet fandt Højesteret, at den private leverandørs krav mod kommunen skulle vurderes ud fra om dansk rets almindelige erstatningsretlige regler var opfyldt. I praksis var det altså den private leverandør, der skulle dokumentere, at kommunen havde lavet ansvarspådragende fejl – endda af en vis grovhed – i beregningen af afregningsprisen til den private leverandør, at den private leverandør havde lidt et tab, og at der var sammenhæng mellem den fejl kommunen havde begået og det lidte tab.
Og i den konkrete sag vurderede Højesteret ikke, at leverandøren – trods kommunens fejl i beregningen af afregningsprisen – havde lidt et tab.
Hvad skal afregningsprisen indeholde – og hvornår skal den reguleres?
Konkurrencerådet har i en afgørelse fra 18. december 2024[2] om Frederikssund Kommunes afregningspriser overfor den private leverandør af friplejehjem, Attendo givet lidt flere holdepunkter for, hvad både kommunen og den private leverandør skal være opmærksom på ved beregningen af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
Denne sag handlede om, hvordan Frederikssund Kommune fastlagde og tilpassede afregningsprisen over for private leverandører (friplejeboligleverandører) af friplejehjem i kommunen.
Sagen blev afgrænset til at angå, om Frederikssund Kommune havde efterberegnet og efterreguleret afregningsprisen for 2021 i overensstemmelse med reglerne i friplejeboliglovgivningen, nærmere bestemt hvordan ændringer i kommunale direkte omkostninger til løn- og vikarydelser samt indirekte omkostninger til fagforvaltning og central administration påvirker afregningsprisen og kommunens forpligtelse til at regulere afregningsprisen.
I sagen konkluderede Konkurrencerådet, at Frederikssund Kommune havde fastsat afregningsprisen for 2021 til Attendo i strid med reglerne i friplejeboliglovgivningen, da kommunen ikke havde medtaget ekstrabevillinger til dækning af meromkostninger til driften af det kommunale tilbud i beregningen af de gennemsnitlige omkostninger i beregningen. Det var desuden en overtrædelse af forpligtelsen til at skabe ligestilling mellem den kommunale leverandør og den private leverandør, at kommunen først havde foretaget efterreguleringen 2 år efter at den kommunale leverandør havde modtaget og brugt ekstrabevillingerne.
Efter friplejelovens § 32 afregnes friplejehjemsleverandøren enten efter en med kommunen aftalt pris, eller hvor en sådan ikke er aftalt, efter de afregningspriser, som fastsættes af kommunen, hvor friplejeboligerne ligger. Af forarbejderne og vejledningen til loven skal afregningsprisen fastsættes på baggrund af en beregning af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at drive et tilsvarende tilbud. En kommune skal sikre sig, at den private leverandør løbende reguleres på samme måde, som kommunale leverandører reguleres i tilfælde af, at det viser sig, at taksterne ikke er fastsat i overensstemmelse med de kommunale gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
Det følger dermed af friplejeboliglovgivningens regler, at kommunen skal sikre, at kommunale og private leverandører ligestilles, og at samtlige gennemsnitlige langsigtede omkostninger medtages. Denne forpligtelse til at ligestille den kommunale og den private leverandør indebærer, at friplejeboligleverandøren løbende reguleres på samme måde, som de kommunale leverandører reguleres, hvis det viser sig, at afregningspriserne ikke er fastsat i overensstemmelse med de kommunale gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
Overordnet set kan Konkurrencerådets afgørelse opsummeres til, at
- Kommunerne er forpligtet til at med jævne mellemrum (løbende) at foretage en regulering af afregningsprisen, hvis det viser sig at afregningsprisen ikke er fastsat i overensstemmelse med de gennemsnitlige langsigtede omkostninger for det tilsvarende kommunale tilbud.
- Når kommunen giver ekstra midler til driften af tilsvarende kommunale tilbud, og disse ekstra midler anvendes, skal kommunen medregne disse ekstra afholdte omkostninger i beregningen af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, og dermed skal kommunen løbende foretage en efterberegning af afregningsprisen til den private leverandør i takt med, at der sker ændringer i den kommunale leverandørs gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
- Kommunen skal i videst muligt omfang tilpasse afregningsprisen og ligestille den kommunale leverandør og den private leverandør både i relation til selve reguleringen af afregningsprisen samt i forhold til tidspunktet for reguleringen, dvs. reguleringen af afregningsprisen skal tidsmæssigt ske, når den kommunale leverandørs omkostningsgrundlag ændres.
- Kommunen skal foretage reguleringen af afregningsprisen, når kommunen på baggrund af de løbende efterberegninger bliver eller burde blive bekendt med, at den kommunale leverandør har anvendt tilpasningen til at afholde de kommunale leverandørers gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
Bliver det lettere af beregne og kontrollere afregningsprisen i fremtiden?
Både Brønderslev-sagen og Frederikssund-sagen viser vanskelighederne ved beregningen af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger og de løbende efterreguleringer, og ikke mindst hvor lang tid, der kan gå for en endelig afklaring, når kommunen og den private leverandør er uenige om afregningsprisen.
I den kommende ældrelov lægges der op til nogle på forhånd fastsatte satser for visse dele af kommunernes indirekte omkostninger. Det er dog ikke kun kommunernes beregning af overhead og fordelingen af indirekte omkostninger ved hjælp af fordelingsnøgler, der giver udfordringer i kommunernes beregning af afregningsprisen. Også kommunernes beregning af de direkte omkostninger giver udfordringer i praksis.
Fremover skal kommunerne også foretage en efterberegning af afregningsprisen mindst en gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet – og afregningsprisen skal efterbetales, hvis efterberegningen viser en faktisk forskel. Vanskelighederne ved at foretage selve beregningen af afregningsprisen lettes ikke ved en tydeliggørelse af denne forpligtelse til efterberegning – for er beregningsgrundlaget forkert fra start, er dette nok ikke rettet i en efterberegning.
Men forhåbentlig vil oprettelsen af den nye uafhængige kontrolenhed, der har til formål at understøtte korrekt beregning af afregningspriserne medføre netop den praktiske klarhed over beregningens elementer, og medføre smidighed og hurtigere håndtering af uoverensstemmelserne om afregningspriserne inden for frit valgs-området. For først, når der er styr på selve beregningen af afregningsprisen og reguleringen af denne i rette tid, sikres ligestillingen mellem de kommunale og private leverandører, så borgere også i fremtiden sikres et reelt frit valg af leverandører. Har du spørgsmål til frit valgs-området eller beregning af afregningspriser eller i øvrigt har brug for bistand inden for området er du velkommen til at kontakte Rikke Slavensky.
[1] Højesterets dom af 7. november 2022 i sag BS-28860
[2] https://kfst.dk/media/vv5is34p/20241218-frederikssund-kommunes-afregningspriser-a.pdf
