EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 fremlagt forslag til diverse lempelser og forenklinger på EU’s taksonomi, direktivet om rapportering af virksomheders bæredygtighed (CSRD) og direktivet om due diligence (CSDDD), med det formål at mindske den administrative byrde for virksomheder, særligt SMV’er, og styrke EU’s konkurrenceevne.
Direktiv om virksomheders rapportering om bæredygtighed – CSRD
For så vidt angår CSRD direktivet, er der bl.a. følgende væsentlige ændringsforslag:
Forslaget ændrer artikel 19 a, stk. 1, for at hæve standarden til kun at omfatte virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 millioner euro i årlig nettoomsætning. Det ændrer også artikel 29(c)1 til kun at kræve, at børsnoterede virksomheder rapporterer, hvis de opfylder ovenstående tærskler.
Dette reducerer antallet af berørte virksomheder med 80 %. I Danmark betyder det, at hvor der før var 2.200 virksomheder, der blev omfattet af rapporteringskravene, vil det efter forslaget alene være 150-200 virksomheder.
CSRD’en indfases over flere år og starter med store børsnoterede virksomheder, udvides derefter til store virksomheder, der ikke er børsnoterede, og omfatter til sidst nogle SMV’er. SMV’er beskyttes mod yderligere krav til rapportering. Da de fleste i anden og tredje bølge vil være undtaget i henhold til den nye plan, foreslår Europa-Kommissionen separat at forsinke implementeringen af disse bølger med to år, bl.a. for at undgå store omkostninger ifm. opstart af rapporteringsaktiviteter, som viser sig unødige, hvis virksomhederne efterfølgende bliver fritaget for krav om bæredygtighedsrapportering.
Som håndtering af udtrykt bekymring fra SMV’erne i forhold til, at de ikke er i stand til at gøre forretninger med store virksomheder uden, at der medfølger krav om, at de udarbejder dyre bæredygtighedsrapporter, foreslås der en ændring af 19a(3) for at begrænse, hvad rapporterende virksomheder kan anmode om fra SMV’erne.
Endelig skal de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) omskrives for at forenkle dem.
Direktiv om virksomheders due diligence med hensyn til bæredygtighed – CSDDD
For så vidt angår CSDDD direktivet er der bl.a. følgende væsentlige ændringsforslag:
Et væsentligt element i CSDDD er, at det holder virksomheder ansvarlige for andre virksomheders handlinger i deres værdikæde. Forslaget begrænser dette ansvar i artikel 8 til direkte forretningspartnere, således at indirekte virksomheder fjernes fra due diligence-kravet.
Samtidig, og for at beskytte de små og mellemstore virksomheder, har virksomheder ikke længere lov til at anmode om oplysninger ud over CSRD-kravene fra direkte partnere med færre end 500 ansatte.
CSDDD blev vedtaget af EU i 2024. Medlemslandene har i øjeblikket indtil juli 2026 til at omsætte direktivet til national lovgivning. Den første bølge af due diligence-krav er sat til at træde i kraft i 2027, med en anden bølge i 2028 og den tredje i 2029. Det samme forslag, som forsinker CSRD, forsinker også alle CSDDD-datoer med et år.
Konkret betydning for danske virksomheder
Overordnet kan forslagene føre til klarere og mere ensartede retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, hvilket kan gøre det lettere for virksomheder at overholde kravene. Samtidig må det forventes, at mange danske virksomheder, især SMV’er, vil opleve en lettelse i de administrative byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering. Dette kan frigøre ressourcer, som kan bruges på andre forretningsområder.
Lempelsen af rapporteringskravene kan på den baggrund bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked.
Selvom visse mindre virksomheder ikke direkte bliver berørt af de primære krav i CSRD, så skal mange virksomheder forsat forholde sig til krav fra deres værdikæde. Det vil sige at større virksomheder, der er underlagt CSRD, stadig vil kræve data fra deres underleverandører. Her er det dog vigtigt at notere sig, at forslaget som nævnt ovenfor indeholder en begrænsning i adgangen til at kræve oplysninger, som betyder, at kravene i CSRD lempes, og at virksomheder ikke længere har lov til at anmode om oplysninger ud over CSRD-kravene fra direkte partnere med færre end 500 ansatte.
Selvom rapporteringskravene lempes, vil der utvivlsomt fortsat være et øget fokus på bæredygtighed i erhvervslivet, både for at øge deres generelle konkurrenceevne, men også fordi virksomheder, der kan dokumentere deres bæredygtighedsindsats, antageligvis fortsat lettere kan få adgang til investeringer og finansiering.
Det er derfor forventeligt, at flere virksomheder frivilligt tager skridt til at forbedre deres bæredygtighedsindsats, dog uden at være pålagt uoverstigeligt store byrder fra EU. Har du brug for rådgivning og bistand til at afklare, hvad din virksomhed er omfattet af, hvordan I kan bruge bæredygtighedsrapportering til at bringe jeres virksomhed foran i konkurrencen, eller hvordan I som organisation implementerer og anvender enten de obligatoriske eller de frivillige standarder for bæredygtighedsrapportering, så tøv ikke med at række ud. Vi sidder klar til at hjælpe.
