Videre til indhold
  • Specialer
    • Udbudsret
    • Entrepriseret
    • IT Ret
    • Forsvar og Sikkerhed
    • Kontraktrådgivning
    • Velfærd
    • Bæredygtighed
    • Tvister
    • Forretning og strategi
  • Nyheder
  • Arrangementer & kurser
  • Personer
  • Om os
    • Om NP advokater
    • Vision, mission & værdier
    • Bankoplysninger
    • Forretningsbetingelser
    • Praktiske oplysninger
    • Medlemskaber
  • Karriere
  • Kontakt
  • Specialer
    • Udbudsret
    • Entrepriseret
    • IT Ret
    • Forsvar og Sikkerhed
    • Kontraktrådgivning
    • Velfærd
    • Bæredygtighed
    • Tvister
    • Forretning og strategi
  • Nyheder
  • Arrangementer & kurser
  • Personer
  • Om os
    • Om NP advokater
    • Vision, mission & værdier
    • Bankoplysninger
    • Forretningsbetingelser
    • Praktiske oplysninger
    • Medlemskaber
  • Karriere
  • Kontakt

Handelsbetingelser for NP advokaters webshop

NP advokater ApS
Langebrogade 3B, 3. sal
1411 København K
CVR: 36 53 59 46
Tlf.: +45 3162 0622
E-mail: info@nplaw.dk

1.    Anvendelsesområde

Disse handelsbetingelser gælder for køb af bøger, digitale produkter, mindre kurser og tilsvarende via NP advokaters webshop. Betingelserne gælder i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem kunden og NP advokater.

For rådgivningsydelser gælder NP advokaters almindelige forretningsbetingelser, jf. særskilt aftale og de vilkår, der fremgår af vores standard-advokatbrev.

2.    Betaling

2.1       Betalingsmidler

NP advokater modtager betaling med følgende kort og løsninger:

Visa/Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay Online og ApplePay.

2.2       Hvornår trækkes beløbet?

Beløbet trækkes først, når den fysiske vare er afsendt, eller det digitale produkt/kurset er tilgængeligt for kunden.

2.3       Reservation ved betaling med betalingskort

Ved betaling med debit- og kreditkort foretages en reservation af beløbet:

  • Debitkort: Beløbet reserveres på kontoen og påvirker rådighedsbeløbet. Ved aflysning ophæves reservationen af kundens bank.
  • Kreditkort: Beløbet hæves først, når NP advokater gennemfører betalingen.

2.4       Valuta

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

2.5       Sikkerhed

Betaling sker via sikker SSL-krypteret forbindelse.

3.    Levering

3.1       Leveringstid

Fysiske produkter sendes som udgangspunkt inden for 1–3 hverdage.

Digitale produkter leveres straks efter betaling.

3.2       Leveringsmetoder

Forsendelse sker via GLS til pakkeshop eller hjemmelevering.

Kunden modtager altid track & trace-nummer.

3.3       Risikoens overgang

NP advokater bærer risikoen for varen, indtil den er leveret til kunden.

 

4.    Kurser (fysiske og digitale)

For køb af kurser (online eller fysisk) gælder følgende:

  • Tilmelding er bindende efter betaling.
  • Afmelding kan kun ske efter skriftlig aftale og senest 14 dage før kursusdato mod administrationsgebyr.
  • Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart ydes ikke refusion, medmindre andet er fastsat i kursusbeskrivelsen.
  • Digitale kursusprodukter er omfattet af reglerne om levering af digitalt indhold, jf. afsnit 5.

5.    Fortrydelsesret

5.1       Fysiske produkter

Der gives 14 dages fortrydelsesret fra den dag, kunden modtager varen. Returneringen sker for kundens egen regning. Kunden skal meddele NP advokater fortrydelsen pr. e-mail og returnere varen senest 14 dage efter meddelelsen.

Varens stand skal være uændret og i væsentlig samme stand som ved modtagelsen. Værdiforringelse fratrækkes refusionen.

5.2       Digitale produkter

Fortrydelsesretten bortfalder, når kunden udtrykkeligt accepterer, at levering påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, og at fortrydelsesretten dermed ophører.

5.3       Kurser

Bliver du forhindret i at deltage på et kursus, kan du framelde dig indtil 30 dage før kursets start og modtage fuld refusion.

Hvis du tilmelder dig senere end 30 dage før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere din kursusafgift.

På kurser er du altid velkommen til at sende en kollega vederlagsfrit, der kan overtage din plads, hvis du bliver forhindret. Husk blot at give os besked inden kurset.

6.    Reklamationsret

Der ydes 2 års reklamationsret på fysiske varer i henhold til købeloven. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid, hvilket som udgangspunkt er 2 måneder. NP advokater dækker rimelige returudgifter, når reklamationen er berettiget.

Digitale produkter, der leveres fejlfrit, kan ikke reklameres som følge af utilfredshed med indholdets faglige niveau.

7.    Behandling af personoplysninger

NP advokater behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

7.1       Formål

Oplysninger indsamles for at kunne gennemføre dit køb og levere produkter og ydelser. Data opbevares i op til fem år efter bogføringsreglerne.

7.2       Videregivelse

Oplysninger videregives ikke til tredjemand uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for levering af ydelsen.

7.3       Rettigheder

Kunden har ret til indsigt, berigtigelse og sletning efter gældende regler.

8.    Cookies og logstatistik

Webshoppen anvender cookies til at optimere funktioner og brugeroplevelse.
Logstatistik anvendes til løbende forbedring af siden.

9.    Ansvar og ansvarsbegrænsning

9.1       Erhvervskøb

NP advokater er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, men ansvaret er begrænset som følger:

NP advokater hæfter ikke for indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til – driftstab, tabt fortjeneste, tab af data, tab af goodwill, tab som følge af forsinkelser eller manglende adgang til digitale ydelser, eller andre følgeskader.

NP advokaters samlede ansvar i forbindelse med køb af bøger, digitale produkter og kurser er begrænset til det beløb, som kunden har betalt for det pågældende produkt eller den pågældende ydelse.

NP advokater hæfter ikke for tab som følge af forhold hos kunden, herunder tekniske problemer, manglende adgang til systemer, softwarefejl, utilstrækkelig internetforbindelse eller manglende kompatibilitet med kundens udstyr.

Ansvarsbegrænsningen gælder fuldt ud mellem erhvervsdrivende parter og omfatter ethvert krav, uanset om det gøres gældende i eller uden for kontrakt.

9.2       Forbrugerkøb

Hvis kunden ikke handler som erhvervsdrivende, men som privat forbruger, gælder ansvarsbegrænsningen i dette afsnit kun i det omfang, den ikke strider mod ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler.

For private forbrugere kan NP advokater således ikke fraskrive sig ansvar for mangelfulde produkter eller ydelser i videre omfang, end hvad der er tilladt efter købeloven og forbrugeraftaleloven.

De dele af ansvarsbegrænsningen, der vedrører indirekte tab og følgeskader, finder fortsat anvendelse i det omfang, dette er foreneligt med forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

10. Tvister og værneting

Enhver tvist mellem NP advokater og kunden skal først søges afgjort ved forhandling.

Kan parterne ikke nå til enighed, skal tvisten afgøres af domstolene efter dansk ret ved retten i København som første instans.

Skal vi hjælpe dig?

Klik for et uforpligtende møde
København
  • Langebrogade 3B, 3. sal
    1411 København K
AALBORG
  • Kattesundet 24
    9000 Aalborg
Genveje
  • Forretningsbetingelser
  • Arrangementer & kurser
  • Cookiepolitik
  • Privatlivspolitik
  • Tilmeld dig nyhedsmail
Facebook-f
Linkedin-in
  • NP advokater
  • CVR: 36535946
  • Mail: info@nplaw.dk
  • Telefon: (+45) 3162 0622
  • NP advokater
  • CVR: 36535946
  • Mail: info@nplaw.dk
  • Telefon: (+45) 3162 0622

Skal vi hjælpe dig?

Bestil et uforpligtende møde med os.

Når du sender os en forespørgsel gennem vores kontaktformular, behandler vi dine personoplysninger og de informationer, du har oplyst i kontaktformularen, til at svare dig. Vi behandler dine personoplysninger i henhold til NP advokaters privatlivspolitik, som du kan læse her.

Nyhedsbrev