Helle har mange års erfaring i at arbejde med udbuds- og entrepriseret hos både ordre- og tilbudsgivere samt hos større indkøbsorganisationer og andre førende advokatfirmaer.
Indenfor udbudsret rådgiver Helle ordregivere om alle aspekter inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud, herunder den forudgående dialog med markedet, strategi for udbuddet og udarbejder også gerne udbudsmaterialet samt bistår i f.eks. forhandlingsmøder. På tilbudsgiversiden rådgiver hun om alle aspekter i deltagelsen af et udbud, herunder hvordan man bedst tilrettelægger en dialog med ordregiver, sikrer konditionsmæssighed og optimerer sit tilbud ved at forene juridiske og kommercielle forhold.
Helle rådgiver især om udbudsret og entrepriseret inden for forsyningsområdet og har således solid erfaring med forsyningsvirksomhedsdirektivet samt solidt kendskab til mange forsyningssektorer. I den forbindelse bruger hun sin specialistviden om AB18, ABR18, ABT18 og FIDIC-kontrakter samt interesse for tekniske forhold til at finde praktisk holdbare juridiske løsninger.
Herudover har Helle mange års erfaring med at rådgive om indkøb og kontrakter inden for velfærdsområdet, særligt plejeområdet, hjælpemiddelområdet og lægemiddel-/medicoområdet. Her har hun en solid erfaring med bl.a. at rådgive om modeller for frit valg, optimere salg af ydelser til det offentlige samt med praktisk-dag-til-dag-rådgivning om kontraktstyring til leverandører og ordregivere.
Endelig rådgiver Helle også specialiseret om kontraktret, hvor hun har stor erfaring med at udarbejde, forhandle og fortolke kontrakter om køb eller salg af komplekse ydelser samt om samarbejdskontrakter. En stor del af Helles arbejde består i at søge løsninger på kontraktlige tvister – og hvor det ikke lykkes – at føre retssager eller voldgiftssager.
Hun har endvidere mangeårig erfaring som underviser i udbudsret og entrepriseret.
Karriere:
Partner og advokat, NP advokater, 2017 –
Partner og advokat, PROCURING advokatanpartsselskab, 2017 – 2017
Senior Contract Advisor, DONG Energy Wind Power A/S, 2014 – 2016
Advokat, Amgros I/S, 2010 – 2014
Advokat, Kammeradvokaten/Poul Schmith, 2009 – 2010
Advokat, Post Danmark, 2005 – 2009
Advokatfuldmægtig og advokat, Plesner Advokatfirma, 2001 – 2005
Fuldmægtig, Konkurrencestyrelsen, 2000 – 2001
Uddannelse
LL.M. i Commercial and Corporate Law, University College London, 1999
Cand.jur., Københavns Universitet, 1998
Med et solidt værdigrundlag baseret på ordentlighed, respekt, troværdighed og faglighed, yder vi juridisk rådgivning, som virker i praksis.
Bestil et uforpligtende møde med os.