I mere end 40 år har offentlige myndigheder fået specialudviklet deres IT-systemer. Resultatet kender vi: omkostningstunge projekter, uendelige tidsplaner og alt for mange skandaler.

Så hvorfor ikke bare gøre som de private virksomheder: købe en standardløsning som Software as a Service (SaaS) og slippe for de dyre udviklingsprojekter?

Mange myndigheder har allerede erkendt, at deres systemer sjældent er så unikke som de tror. De begynder at kigge på standardløsninger som f.eks. ”betalingsmotorer”, eventuelt kombineret med mindre tilpasninger.

SaaS-løsninger virker umiddelbart attraktive: de er billigere, hurtigere at implementere og med færre risici.

Forretningsmodellen er simpel. One-size-fits-all. Du køber adgang til en løsning, der fungerer for tusindvis af kunder. Populært sagt er det en slags Netflix for IT.

Udfordringen opstår dog hurtigt, da mange af de systemer der benyttes i det offentlige er baseret på lovgivning og principper der ikke altid passer til forretningsmodellen for en SaaS leverandør, der også leverer systemløsninger til det private marked.

Problemet opstår, når virkeligheden i det offentlige ikke passer ind i Netflix-modellen. Tag bare ”4 øjne princippet” ved godkendelse af fakturaer. Det findes ikke nødvendigvis i den private sektor, og dermed heller ikke i standard SaaS-løsninger.

Eller hvad med lovændringer? Offentlige myndigheder har behov for, at lovændringer implementeres hurtigt og præcist. Her kan der igen opstå udfordringer ved SaaS systemer, da det for en SaaS-leverandør kun giver mening at ændre i systemet, hvis flertallet af kunderne efterspørger det.

Dermed risikerer myndighederne at stå med et system, der dækker 80-90 % af behovet, men hvor de sidste kritiske 10  % kræver dyre tilpasninger.  Og når nye lovkrav rammer, kan leverandøren vælge at sige: ”Det ligger uden for vores forretningsmodel.”

Så er man tilbage ved start: et udviklingsprojekt.

SaaS-løsninger kan være en del af løsningen, men det er ikke et quick fix. For offentlige myndigheder er spørgsmålet derfor ikke bare “kan vi købe SaaS?” – men “hvor passer SaaS ind, og hvor er vi nødt til at fastholde kontrol og fleksibilitet?”