Hvad gør et godt entrepriseudbud? På dette fyraftensmøde dykker vi ned i både de gode og de knap så gode eksempler i forhold til entrepriseudbud.
Hvordan kan bygherre og rådgiver bedst beskrive arbejderne, der skal udføres af entreprenøren? Hvilken betydning har udbudsformen/udbudsproceduren for bygherre og entreprenør? Og hvordan får vi tænkt bæredygtighed ind i byggeriet?
På vores kommende fyraftensmøde vil du få et overblik over både bygherres og entreprenørens muligheder og ikke mindst faldgruber for det gode entrepriseudbud. Vi inddrager praktiske eksempler og seneste praksis fra både Klagenævnet for Udbud og Voldgiftsnævnet, som kan bidrage med forståelse og inspiration til kommende entrepriseudbud og tilbudsafgivelse.
Målgruppe:
Fyraftensmødet er rettet mod bygherrer, entreprenører og rådgivere, der arbejder med udbud inden for byggeriet, og ønsker at blive opdateret på udbudsretlige problemstillinger målrettet entrepriseudbud.