Med dette kursus får du en praktisk tilgang til, hvordan du kan blive leverandør til det danske forsvar, samt hvordan du tager udfordringen op.
Indhold
Det danske forsvar står overfor en kraftig genopbygning til lands, til vands og i luften. Det får mange potentielle leverandører til at overveje, hvordan man kan komme i betragtning som leverandør til Forsvaret.
Det kræver både planlægning, vilje og ikke mindst tid at blive leverandør til Forsvaret, og det får mange virksomheder til at synes, at opgaven kan virke meget omfattende.
Vi hører derfor fra mange, at de mangler rådgivning med et klart strategisk fokus og en håndgribelig og praktisk tilgang til, hvordan processen skal gribes an, samt hvordan de som virksomhed skal starte eller måske endda slutte deres overvejelser, inden omkostningerne løber unødigt op?
På dette halvdagskursus vil Anja guide dig igennem de strategiske overvejelser, som du skal og bør gøre dig, før du kan beslutte dig for, om din virksomhed skal satse på en fremtid som leverandør til Forsvaret. Hun vil også have fokus på, hvad du skal være opmærksom på, og hvad der helt praktisk skal være på plads for, at din virksomhed kan komme i betragtning til en status som leverandør til det danske forsvar.
Anja har meget stor erfaring med indkøb til det danske forsvar. Hun har både arbejdet med indkøb i forskellige afdelinger i Forsvaret samt i flere år rådgivet private virksomheder i deres samhandel med Forsvaret.
Med beliggenhed i såvel København som Aalborg er NP advokater tæt på kernefunktionerne i Forsvaret både i Ballerup og Hjørring.
Målgruppe
Kurset er for private virksomheder, som går med overvejelser om at blive leverandør til det danske forsvar, men som ikke ved, hvad det kræver, og hvad der praktisk skal være på plads for at komme i betragtning.
Kurset henvender sig til administrerende direktører, salgsdirektører, økonomidirektører, bid managers, jurister og Key Account Managers.