Af Murtaza Sedighi
En offentlig kontrakt kan ikke holdes udbudsretligt i live, bare fordi der stadig mangler en betaling. Det har EU-Domstolen slået fast. Dommen understreger, at timing kan være afgørende, når en ordregiver vil ændre en kontrakt uden et nyt udbud.
Det kan være fristende at tænke, at en kontrakt stadig består, så længe parterne ikke har gjort endeligt økonomisk op. Men sådan fungerer udbudsretten ikke nødvendigvis.
Det følger af EU-Domstolens dom af 4. juni 2026 i Strominator Elektro (C-820/24).
Sagen handlede om renoveringen af en østrigsk skole. Efter en brand blev behovet for nogle af de oprindeligt aftalte elarbejder ændret, og entreprenøren rejste et krav om kompensation. Parterne fandt efterfølgende en praktisk løsning: Entreprenøren skulle opgive sit økonomiske krav og til gengæld udføre andre arbejder på skolen.
En pragmatisk løsning – men udbudsretligt kom den for sent.
De oprindelige arbejder var nemlig allerede udført og modtaget, og entreprenøren havde sendt sin slutregning. Kun betalingen manglede.
Reglerne om kontraktændringer har en udløbsdato
Udbudsreglerne giver som bekendt en vis adgang til at ændre en eksisterende kontrakt uden at gennemføre et nyt udbud. Det gælder blandt andet ved ændringer, som er forudset i kontrakten, ved visse mindre ændringer og i nogle tilfælde ved uforudsete forhold.
Men før man overhovedet når til spørgsmålet om, hvor meget en kontrakt må ændres, er der et mere grundlæggende spørgsmål:
Er der stadig en kontrakt, som kan ændres?
EU-Domstolens svar er klart. Reglerne om kontraktændringer gælder for kontrakter, der fortsat er under udførelse. Når leverandøren har leveret alle ydelser, ordregiveren endeligt har modtaget dem, og slutregningen er sendt, kan kontrakten ikke længere ændres med hjemmel i reglerne om kontraktændringer.
At ordregiveren endnu ikke har betalt regningen, ændrer ikke på det.
Med andre ord: En ubetalt faktura er ikke en udbudsretlig livline.
“Kan leverandøren ikke bare tage den med?”
Dommen rammer en situation, som næppe er ukendt i praksis.
Forestil dig eksempelvis, at en kommune netop har afsluttet implementeringen af et nyt IT-system. Projektet er afleveret, leverandøren har faktureret, og organisationen opdager kort efter, at der også er behov for at migrere et ekstra datasæt.
Den umiddelbart nemme løsning kan være at bede den eksisterende leverandør om at tage opgaven med. Leverandøren kender systemet, prisen virker rimelig, og samarbejdet er allerede etableret.
Men hvis den oprindelige kontrakt reelt er afsluttet, hjælper reglerne om kontraktændringer ikke nødvendigvis. Den ekstra opgave kan i stedet være et nyt indkøb, som skal vurderes selvstændigt efter udbudsreglerne.
Det samme kan være relevant ved bygge- og anlægskontrakter. Når afleveringen først er sket, kan parterne ikke uden videre “bytte” et udestående økonomisk krav til nye arbejder og behandle det som en ændring af den gamle kontrakt.
Det, der kontraktretligt kan ligne en praktisk aftale mellem to eksisterende kontraktparter, kan udbudsretligt være en ny kontrakt.
Dommen handler om hvornår – ikke hvad
Dommen ændrer ikke betingelserne for, hvilke kontraktændringer der er tilladt. Den tydeliggør derimod, hvornår reglerne overhovedet kan anvendes.
Og netop dér ligger dommens praktiske betydning.
Ordregivere bør identificere og håndtere mulige ændringsbehov, før kontrakten reelt er afsluttet. Det gælder især ved større projekter, hvor ønsket om “lige at få det sidste med” ofte opstår tæt på aflevering.
Samtidig rejser dommen nye grænsespørgsmål. Hvad hvis der fortsat består væsentlige mangelafhjælpningsforpligtelser? Hvad hvis kontrakten indeholder garantier, support eller andre løbende ydelser? Og hvornår er en leverance egentlig “endeligt modtaget”, hvis der stadig står punkter åbne på afleveringsprotokollen?
Det må fremtidig praksis være med til at afklare.
Hovedbudskabet er imidlertid svært at misforstå: Man bør ikke vente med at tage stilling til en kontraktændring, til projektet er pakket sammen og slutregningen ligger til betaling.For når kontrakten først er slut, er den slut – også i udbudsretten.
