Tirsdag d. 29. oktober 2019 – kl. 9.30 – 11.30

Ofte er en IT-anskaffelse intet andet end en forlængelse eller forøgelse af de licenser, der gør, at en organisations IT-systemer kan fungere. Men netop indkøb af licenser oplever mange som en udfordring, når det skal håndteres inden for udbudsreglerne. Deltag i vores morgenmøde og bliv klogere på, hvordan indkøb og salg af licenser bør foretages, så de overholder udbudsreglerne.

Vi stiller skarpt på, hvordan du som ordregiver kan sikre, at dit indkøb af licenser passer til din organisations nuværende system. Er der forskel på, om dit køb er nye licenser eller genanskaffelser? Hvornår kan du begrænse dit udbud til én licenstype eller én leverandør, og hvornår er det nødvendigt at gennemføre et ”fuldt EU-udbud”?

For dig som tilbudsgivere stiller vi skarpt på, hvilke salgskanaler du kan benytte til salg af dine licenser. Kan dit salg ske uden udbud? Hvad indebærer teknologispecifikke udbud, og hvad betyder det i forhold til gensalg af licenser?

På morgenmødet dykker vi ned i udbudslovens muligheder og finder svarene samt drøfter Klagenævnets praksis om teknologispecifikke udbud. Du vil blive klædt på med ny viden om indkøb af licenser til brug i din organisation, få guidelines til hvornår de forskellige typer af udbud bør bruges samt få praktisk indsigt i, at teknologispecifikke udbud ikke behøver at være svære.

Udover det faglige indhold giver mødet dig også rig mulighed for networking med andre ordregivere og tilbudsgivere.

Målgruppe:
Morgenmødet er for både ordregivere og tilbudsgivere.

For ordregivere er mødet især relevant for indkøbschefer, indkøbskonsulenter, udbudschefer, udbudskonsulenter, contract managers og jurister.

For tilbudsgivere er mødet især relevant for bid managers, key account managers og jurister.


Tid og sted:

Morgenmødet finder sted:

Dato: tirsdag 29. oktober 2019 kl. 9.30-11.30
Adresse: JDE Professional, Nyvang 16, 5500 Middelfart

Det er gratis at deltage. Hvis du udebliver uden udbud, bliver vi dog nødt til at opkræve et no show-gebyr på 500 kr.

Felter markeret med * er påkrævet.
2019-10-10T10:28:19+00:00