10. november 2022
Højesteret afsagde den 7. november dom i en principiel retssag mellem arbejdsgiverforeningen KA Pleje og hjemmeplejevirksomheden Blæksprutten mod Brønderslev Kommune. Kort fortalt handlede sagen om principperne for kommunens fastsættelse af den pris, som en privat leverandør skal modtage for at levere hjemmepleje. Efter servicelovens § 91 skal prisen svare til den kommunale leverandørs pris for at levere den tilsvarende ydelse. Kommunen skal i den forbindelse sikre, at alle omkostninger for den kommunale leverandør tages med i beregningen af prisen. Det er for at sikre den lige konkurrence mellem de private og kommunale leverandører og det frie valg på ældreområdet.
Vestre Landsret fastslog, at en kommune efter servicelovens § 91 er forpligtet til at lave en egentlig beregning af prisen (i stedet for blot en fremskrivning af prisen) samt sikre, at beregningen altid er korrekt, og at den kan dokumenteres. Hvis kommunen ikke kan det, er den private leverandør berettiget til efterbetaling.
Højesteret underkender i en dom af 7. november 2022 helt Vestre Landsrets dom. Ud over at frifinde Brønderslev Kommune finder Højesteret også, at Blæksprutten har fået for stort et vederlag, som derfor skal betales tilbage til kommunen.
Helle Lorentsen Bøgeskov og Rikke Slavensky har sammen med KA Pleje og Blæksprutten arbejdet længe og intensivt med denne sag.
Vi er dybt forundrede over Højesterets dom. Vi tager naturligvis dommen til efterretning, men vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, dommen vil få for danske borgeres frie valg af ikke bare hjemmepleje, men af velfærdsydelser i bred forstand.
Vi har i samarbejde med KA Pleje og private leverandører af hjemmepleje set adskillige eksempler på, at kommunerne på ingen måde er konsistente i deres tilgang til beregning af prisen til de private leverandører. Højesterets dom forøger markant risikoen for, at private leverandører af plejeydelser og andre velfærdsydelser bliver betalt langt ringere, end hvad der reelt svarer til kommunens faktiske omkostninger til at levere en tilsvarende ydelse. Når kommunerne ikke tvinges til at lave beregninger, og det er den private leverandør, der skal bevise, at en kommunes afregningspris er forkert, er godkendelsesordningen reelt sat ud af spil. Det er de ældres frie valg også.
Dommen har betydning for leverandører af velfærdsydelser i bred forstand. Hvis du gerne vil drøfte, hvad dommen kan betyde for dig som leverandør af velfærdsydelser efter serviceloven, eller have hjælp til udfordringer i samarbejdet med en kommune, er du velkommen til at kontakte os. Du kan læse dommen her https://domstol.dk/media/zatduntk/28860-dom.pdf
