Artikel af partner og advokat, Anja Piening, NP advokater i OPS-Indsigt den 15. marts 2023
En lang række virksomheder, som ikke før har være omfattet af et regelsæt om bæredygtighedsrapportering, bliver omfattet af kravene som leverandør til den offentlig sektor. Læs her om de nye krav.
Vi har fået endnu et krav fra EU. Sådan vil mange små og mellemstore virksomhedsledere måske tænke og hurtigt skubbe det til side, når de konstaterer, at kravet om bæredygtighedsrapportering slet ikke vedrører dem. Eller i alt fald ikke lige med det samme.
Men den indstilling kan vise sig at være en fejl. For selvom implementeringen af kravet om bæredygtighedsrapportering, sker i tre faser over flere år og ved første øjekast ikke omfatter de små og mellemstore virksomheder, skal man ikke lade sig narre.
Det er nemlig lige her, der ligger en lille fælde, som virksomhedslederne skal passe på ikke at falde i, for netop bæredygtighedsrapportering kan gå hen og være et spørgsmål om, at man får en opgave til den offentlige sektor.
I EU-termer kaldes bæredygtighedsrapportering for ”Corporate Sustainability Reporting Directive” eller ”slet og ret CSRD”.
Direktivet blev vedtaget af Rådet for den Europæiske Union i november 2022 og har været længe ventet, særligt blandt de større børsnoterede virksomheder, men de mange små og mellemstore private virksomheder vil som sagt også blive omfattet af rapporteringspligten.
Regelsættet omfatter hele værdikæden
Den offentlige sektor er Danmarks største virksomhedskompleks og der indkøbes årligt for mere end 300 mia. kr. Dette medfører at en underskov af mindre virksomheder, som ikke før har været omfattet af et regelsæt om bæredygtighedsrapportering, bliver omfattet af kravene som leverandør til den offentlig sektor.
For selv om en mindre virksomhed ikke nødvendigvis er direkte omfattet af CSRD, bliver virksomheden omfattet af regelsættet om bæredygtighed, hvis den indgår i en omfattet virksomheds værdikæde fx som leverandør, og præcis den situation vil påvirke den mindre virksomhed med krav til rapportering om klimaforandringer. Dette skyldes, at man som leverandør eller andet led i værdikæden til en rapporteringspligtig virksomhed, kan blive bedt om rapportering og data om bæredygtighed, som følge af den direkte omfattede virksomheds rapporteringspligt.
CSRD har altså også stor indflydelse på, hvilke krav der stilles til de virksomhedsmæssige værdikæder, den enkelte virksomhed er en del af – også selvom man direkte er omfattet af kravene.
Greenwasher din virksomhed?
Kravet om bæredygtighed i leverancerne er interessant, fordi den offentlige sektor de seneste år i større og større omfang har lagt vægt på den slags, men det kan for mange virksomheder være svært at vurderer, om virksomheden rent faktisk er så bæredygtige, som man selv går og tror, eller om der reelt er tale om greenwashing.
CSRD er vedtaget netop for at afhjælpe dette problem, idet direktivet fastsætter nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed. Direktivet er en del af EU-kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, til at nedbringe greenwashing og dermed gøre bæredygtig investering nemmere.
CSRD har til formål af forbedre de nuværende regler for bærdygtighedsrapportering ved at stille krav til en detaljeret og dybdegående rapportering inden for miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold (Environmental, Social og Governance) – også kaldet ESG. Ved at skærpe disse krav sikres det, at virksomheder står til ansvar for deres klimamæssige aftryk og kvaliteten, konsistensen og sammenligneligheden af offentliggjorte oplysninger forbedres. Direktivet sætter altså gang i virksomheders medansvar for en bæredygtig fremtid.
Øgede krav til rapportering
De nye rapporteringskrav indebærer, at rapporten skal offentliggøres i et dedikeret afsnit i årsrapporten. Virksomheder skal kunne redegøre for deres positive og negative effekter på miljø og samfund, hvad der historisk er gjort og hvad planen er fremadrettet.
CSRD forpligter altså virksomheder til både at rapportere deres aktiviteters påvirkning på samfundet, men også de ESG-risici de eksponeres for og håndteringen deraf.
Der stilles derfor krav om digital tagging af oplysninger i rapporten, som indebærer at alle oplysninger indberettes i lighed med den digitale indberetning af årsrapporten. Derudover skal bæredygtighedsrapporten påtegnes af en uafhængig revisor eller certificerings instans.
Nye sæt af bæredygtighedsstandarder
Bæredygtighedsrapporten skal ske i overensstemmelse med ”European Sustainability Reporting Standards” (ESRS), som forventes endeligt vedtaget i juni 2023. ESRS præciserer de oplysninger, som vil falde ind under ESG. Det nye sæt af bærdygtighedsstandarder forventes at have fokus på 3 områder:
- Miljøforhold – herunder virksomheders påvirkning på klimaet, bl.a. ressourceforbrug & biodiversitet.
- Sociale forhold – herunder sikring af lige muligheder og rettigheder, sikkerheds- og sundhedspolitik på arbejdspladsen.
- Selskabsledelse – herunder gennemsigtighed og åbenhed i ledelses- og tilsynsorganer, forretningsetik, virksomhedskultur & politisk engagement.
Udover de skærpede rapporteringskrav medfører CSRD, at alle virksomheder omfattet af direktivet skal afrapportere i overensstemmelse med EU-taksonomien. Taksonomien definerer hvilke investeringer, der kan klassificeres som bæredygtige og sikrer dermed, at virksomheder har ens krav. Tidligere har det kun været finansielle markedsdeltagere, der skulle rapportere i overensstemmelse med EU-taksonomien.
Tre faser for implementering
CSRD udvider omfanget af virksomheder, der skal rapportere deres bæredygtighed i tre faser:
- CSRD træder i kraft fra regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2024, for virksomheder der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering.
- Den 1. januar 2025 træder direktivet i kraft overfor øvrige store virksomheder. Her er der tale om virksomheder, der opfylder to ud af tre kriterier om en omsætning på over 40 mio. EUR, en balancesum på over 20 mio. og mere en 250 ansatte.
Den 1. januar 2026 er børsnoterede SMV´er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive forsikringsselskaber også omfattet af direktivet.
