28. april 2023
Den sikkerhedspolitiske situation skaber et øget behov for at beskytte den danske infrastruktur og for at sikre, at investeringer ikke udgør en trussel for etablering og driften. Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i starten af marts 2023 et udkast til lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven, som markant udvider området for screening af leverandører af offentlige kontrakter – i første omgang inden for kritisk infrastruktur.
Lovforslaget lægger op til, at alle aftaleparter, både danske og udenlandske, der indgår i en kontrakt med en offentlig ordregiver inden for kritisk infrastruktur, vil skulle forhåndsgodkendes af erhvervsstyrelsen efter en tilladelsesordning. Der er dermed tale om en markant udvidelse af området for den nugældende investeringsscreeningslov, hvor alene aftaleparter, der er kontrolleret af en eller flere aktører uden for EU/EFTA, skal forhåndsgodkendes.
Der vil være tale om en offentlig kontrakt inden for kritisk infrastruktur, hvis den offentlige kontrakt giver mulighed for at påvirke etableringen eller driften af kritisk infrastruktur eller giver sikkerhedstruende indsigt i denne. Der kan også i særlige tilfælde gives påbud om indhentelse af tilladelse forud for kontraktindgåelse i andre følsomme sektorer og aktiviteter, som ikke vedrører kritisk infrastruktur, hvis kontrakten kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Det vil i første omgang alene være energiområdet, der bliver omfattet af lovforslaget, men det forventes, at en nærmere afklaring om anvendelse af tilladelsesordningen for kritisk infrastruktur inden for andre områder vil ske i løbet af 2023. Kritisk infrastruktur er defineret i § 11 af anvendelsesbekendtgørelsen til investeringsscreeningsloven og omfatter blandt andet transport, sundhed, drikkevand, spildevand og renovation. På sigt er hensigten, at reglerne skal omfatte alle relevante offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur.
En offentlig kontrakt er i lovforslaget alle kontrakter, hvor den ene aftalepart er en ordregiver. Ordregiver er alle ”statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber”.
Lovforslaget vil – hvis det vedtages i den nuværende form – få stor betydning for de ordregivere, der skal indgå aftaler inden for kritisk infrastruktur, da ordregiver ikke må ”indgå endelig offentlig kontrakt med en aftalepart, før aftaleparten har opnået tilladelse”. Det må derfor forventes, at offentlige aftaler inden for kritisk infrastruktur, der indgås uden en sådan tilladelse, kan erklæres for ugyldige.
Ikke kun den direkte aftalepart omfattes af lovforslaget. Også aftalepartens underleverandører vil skulle godkendes efter tilladelsesordningen. Er underleverandørerne ikke kendt ved tildeling af kontrakten, kan der stilles betingelse om godkendelse, når de udpeges.
Tildeles en offentlig kontrakt inden for kritisk infrastruktur på baggrund af et udbud, vil ordregivere efter lovens ikrafttræden skulle sikre sig, at vindende tilbudsgiver har tilladelse til at indgå kontrakten før indgåelse. Screeningen vil altså finde sted i forbindelse med tildeling af en kontrakt, når der er udpeget en vindende tilbudsgiver. Ordregivere vil derfor skulle indregne tid til vindende tilbudsgivers opnåelse af tilladelse i tilrettelæggelsen af udbuddet, herunder i forhold til en vedståelsesfrist og tidspunkt for kontraktstart.
Hvis tvingende samfundsmæssige hensyn kræver det, kan det være nødvendigt for ordregiver at kræve en tilladelse fra tilbudsgiverne allerede tidligere i en udbudsproces, f.eks. i de særlige tilfælde, hvor ordregiver deler kritiske oplysninger tidligt i udbudsprocessen.
Link til lovforslaget: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67267
